Steinsgade 2 5000 Odense c

I den seneste landsdækkende radonundersøgelse – støttet af Realdania og projektet Radonfrit Hjem – blev der i Odense Kommune registreret 133 boliger, hvor radonkoncentrationen oversteg den af WHO og Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m³, ud af i alt 300 undersøgte boliger.

Det betyder, at 44 procent af de undersøgte husstande i kommunen har et radonniveau, der ligger over grænseværdien. Det er en relativt høj andel, og både boligejere og boligkøbere i Odense Kommune bør tage risiko for radonforurening alvorligt.

Radonundersøgelsen fra 2001 er fortsat det officielle datasæt, som Sundhedsstyrelsen anvender til at vurdere radonrisiko – bl.a. i tilstandsrapporter ved boligkøb. Rækkehuset på Steinsgade 2, 5000 Odense c ligger i den tidligere Odense kommune (før kommunalreformen i 2007), hvor undersøgelsen omfattede 23 målinger. Den højeste målte radonkoncentration var 240 Bq/m³, og middelkoncentrationen var 54 Bq/m³. Disse resultater placerer den tidligere Odense i radonklasse 2, som er den tredjelaveste klassificering og indebærer at ca. 1%-3% af husstandene i området skønnes at have et radonniveau på 200 Bq/m³ (den daværende grænseværdi) eller derover.

Radonrisikoen følger naturligvis hverken de nye eller de gamle kommunegrænser; den afhænger til gengæld af variationer i den geologiske undergrund. Afhængigt af undergrundens beskaffenhed kan jordluften under en bolig indeholde 50.000 Bq/m³ eller mere.

Under Steinsgade 2, 5000 Odense c består underlaget af smeltevandssand og -grus, som frigiver radon og dermed øger risikoen for radon i boligen.

Se Geologi og Geoteknik.

Ejendommen Steinsgade 2, 5000 Odense c er opført i 1921 og sandsynligvis ikke radonsikret mod undergrunden (først med bygningsreglementet i 1998 blev der stillet krav om, at nybyggeri skal radonsikres).

Se Boligoplysninger.

Steinsgade 2, 5000 Odense c har en kælder på 55 m². Kældre er generelt mere udsatte i forhold til radonforurening, men hvis ventileret kan en kælder være en god beskyttelse af resten af bygningen ift. radonindsivning.

Ifølge Machine Learning-algoritmen har rækkehuset på Steinsgade 2 ingen risiko for Asbest.

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for asbest og ikke egentlige målinger fra boligen.

PCB er en af verdens farligste miljøgifte. Nu om dage er det totalt forbudt at producere, importere og anvende byggematerialer, der indholder PCB. Forbuddet mod PCB har desværre ikke altid været gældende.

Rækkehuset på Steinsgade 2 har risiko for PCB i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (67.9%), Isolering (64.3%), Fuge (64.3%), Gulve (63.7%), Facade (58.7%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for PCB og ikke egentlige målinger fra boligen.

Tungmetaller har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i bl.a. maling, grunder samt i metallisk form. Tungmetalholdige byggematerialer medfører ikke nødvendigvis indeklimaforurening, så længe stofferne er fast bundet, fx i blyskørter eller i malingsoverflader

Rækkehuset på Steinsgade 2 har risiko for tungmetaller i følgende byggematerialer (sandsynlighed angivet i efterfølgende parentes): Maling (90.8%), Gulve (81.9%), Fuge (54.7%).

Bemærk, at risikovurderingen bygger på en statistisk model, og den udtrykker derfor sandsynlighed for tungmetaller og ikke egentlige målinger fra boligen.

Der er ikke registreret jordforurening på ejendommen Steinsgade 2, 5000 Odense c.

Ifølge BBR er der ikke olietank på rækkehusets grund.

Selvom der ikke er registreret jordforurening på rækkehusets grund, så er det stadig værd at bide mærke i, at der indenfor en radius på ca. 500 meter fra adressen er 67 jordforureninger. Det er et meget højt antal.

Blandt det totale antal jordforureninger er 26 egentlige jordforureninger (type V2), mens 41 er mulige forureninger der ikke endnu er undersøgt (type V1).

Jordforurening i området

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser jordforurening i området omkring Steinsgade 2, 5000 Odense c. De røde områder er egentlige jordforureninger (V2) og blå områder er mulige forureninger, der ikke endnu er undersøgt (V1).

Luftkoncentrationen af kvælstofdioxid (NO₂) er 12,0 µg/m³, hvilket er relativt lavt ift EU's grænseværdi på 40 µg/m³. NO₂ dannes i forbrændingsprocesser i biler, lastbiler, kraftværker, o.s.v. og høje koncentrationer af NO₂ indikerer derfor dårlig luftkvalitet.

Luftkoncentrationen af PM_2.5 partikler er 10,6 µg/m³, hvilket er under EU's grænseværdi på 25 µg/m³, men over WHO's grænseværdi på 10 µg/m³. Hovedparten af de fine PM_2.5 partikler er dannet udenfor Danmark og transporteret hertil med vinden. Hele Sjælland, Fyn og Sønderjylland har værdier over WHO's grænseværdi.

Luftkoncentrationen af PM10 partikler er 17,7 µg/m³, hvilket er under EU's og WHO's grænseværdi på henholdsvis 40 og 20 µg/m³. PM₁₀ partikler er oftere fra lokalområdet og koncentrationerne har større geografisk variation end PM_2.5.

Luftkoncentrationen af Black carbon (eller sod) partikler er 0,4 µg/m³. Det er en svagt forhøjet koncentration. Black carbon er ultrafine sod-partikler fra forbrændingskilder (f.eks. vejtrafik, brændeovne, kraftværker). Forhøjede koncentrationer forekommer i og omkring de større byer.

Der er estimeret 9.200 partikler per cm³ luft. Det er desværre en relativ høj koncentration. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler.

Der er en middelhøj koncentration af brændeovne og pejse i Odense med i gennemsnit 40,9 enheder per km²

Steinsgade 2 ligger ikke i en lavning og som udgangspunkt er risikoen for at regnvand samler sig på adressen under skybrud derfor lav.

Afløbsløse lavninger

Kortet nedenfor viser afløbsløse lavninger i landskabet. Nedløbsriste der kan lede overfladevandet i kloak er vist med sorte firkanter.

Udforsk kortet

Risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn afhænger i høj grad af terrænet. Kortet ovenfor viser lavninger (markeret med blå) omkring Steinsgade 2. De blå områder viser den potentielle maksimale udbredelse af skybrudsrelateret oversvømmelse hvis alle lavninger bliver helt fyldt med vand.

Den gennemsnitlige befæstelsesgrad i området omkring Steinsgade 2 er 50 procent. Det betyder, at ca. 50 procent af overfladen er bebygget eller belagt med asfalt, fliser, brosten mv., der hindrer regn- og overfladevand at sive ned i jorden. Vi har ikke geodata om aflastningsmuligheder, såsom faskiner, der tillader regnvandet bedre mulighed for nedsivning.

I perioder med kraftig nedbør vil det øverste jordlag have en middellav hydraulisk ledningsevne på 200 - 250 mm/dag i området omkring Steinsgade 2. Selv i ubebyggede områder vil regnvand derfor blive på overfladen og kun relativt langsomt trænge ned i jorden.

Den modellerede gennemsnitlige grundvandsdybde er 2,3 meter på adressen. Dybden er baseret på data fra hele perioden 1991-2020 i vinterhalvåret. Medtages usikkerhed/datavariation ligger den gennemsnitlige grundvandsdybde i intervallet 1,1 - 4,3 meter. Det ret store usikkerhedsinterval afspejler bl.a.

  1. Usikkerhed på den nummeriske model
  2. Naturlige nedbørsvariationer
  3. Usikkerhed på de målte grundvandssdybder i de geologisk boringer.

Baseret på de historiske observationer og den nummeriske grundvandsmodel er der ikke tegn på at Steinsgade 2 har problemer med højtliggende grundvand, for nuværende.

Historiske grundvandsdybder (1991-2020)

Udforsk kortet

Kortet viser den modellerede dybde til grundvandet omkring Steinsgade 2. Kortudsnittet måler 1.600 x 800 meter, og adressen er markeret med markør. Dybderne er baseret på historiske (1991-2020) målinger i vinterhalvåret. Modelberegningerne er nedskaleret fra 100 m grid til 10 m grid med brug af maskinlæring. Områder med højt grundvand er markeret med blå farver, mens gule og orange farver svarer til et dybere grundvandsspejl.

I geologisektionen længere nede på siden får du mere detaljeret information om de geologiske boringer tæt på adressen, hvorfra grundvandsdata stammer.

Der sker sandsynligvis ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen over de næste 40-50 år. I følge en modelberegning med et højt CO₂-niveau, så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (2,2 centimeter) i perioden 2041-2070.

Der sker sandsynligvis heller ikke store ændringer i grundvandsdybden på adressen når vi kigger længere ud i fremtiden. I følge en modelberegning (igen med et højt fremtidigt atmosfærisk CO₂-niveau), så vil den forventede ændring i middeldybden til terrænnært grundvand være ubetydelig (5,8 centimeter) i perioden 2071-2100.

Kortet nedenfor viser områder der vil blive oversvømmet ved 1 meter vandstandsstigning i nærmeste vandløb.

Vandløbsstigning (100 cm)

Udforsk kortet

Kortet ovenfor viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 100 cm over det normale niveau i nærmeste vandløb. Push-pin markøren angiver adressen Steinsgade 2. Data er stillet til rådighed af Klimatilpasning.dk.

På grund af den høje placering er adressen ikke i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Kortet nedenfor viser et ekstremt havniveau på 7 meter over normalen.

Havvandskort

Udforsk kortet

Kortet viser hvilke områder, der kan blive berørt i tilfælde af en vandstand på 600 cm over det nuværende gennemsnitlige havniveau. Push-pin markøren angiver adressen Steinsgade 2. Med det interaktive stormflodskort kan du vurdere andre områder og vandstandsstigninger.

Steinsgade 2, 5000 Odense c befinder sig ikke i et område, der er udpeget som højrisiko for havvands- eller vandløbsoversvømmelse under plantrin 1.

Adressen er heller ikke udpeget som højrisiko under plantrin 2.

FBB rapporten beskriver bebyggelsesmiljøet omkring rækkehuset på Steinsgade 2 som: " Købstad - Forstadskvarter (blandet kvarter)".

Rækkehuset på Steinsgade 2 er et eksempel på byggestilen bedre byggeskik, som er en særlig dansk arkitekturstilart i perioden ca. 1915–1945. Bedre byggeskik er ofte helt almindelige danske huse, men i god kvalitet og med murermestervillaen som arkeeksemplet.

En bevaringsværdi på 5 indikerer en middel bevaringsværdighed. Der er normalt ikke restriktioner på bygninger med middel bevaringsværdi. Hvis du har brug for definitive svar omkring bygningens frednings- eller bevaringsstatus, kan du tjekke eventuelle restriktioner i lokalplanerne, der gælder for Steinsgade 2, 5000 Odense c, eller kontakte din kommune direkte.

Der er mulighed for at få 5G internet på Steinsgade 2, 5000 Odense c. 5G internet er uafhængig af lokale udbydere. 5G internet er trådløst, fordi det transmitteres over luften, så du behøver kun en router og et SIM-kort for at oprette forbindelse til en fast base. Opsætningen er nem og kræver ikke en professionel eller haveboremaskine. Du kan installere 5G internet på 5-10 minutter uden hjælp fra eksperter.

Der er mulighed for Fibernet på Steinsgade 2, 5000 Odense c via 12 udbydere : Altibox, Bolignet, DanskNet, Ewii Bredbånd, Fastspeed, Hiper, Maxtel, Netnørden, Norlys, Telenor, Waoo, Yousee. Ifølge Energistyrelsens nationale kortlægning er højest mulige download/upload hastigheder 2500/2500.

Fibernettets største fordel er den høje kapacitet, der udover de meget høje hastigheder også betyder et stabilt internet.

Følgende én udbyder leverer bredbånd via Kabel-TV (COAX) på Steinsgade 2, 5000 Odense c:Glentevej Antennelaug. Der er mulighed for download/upload hastigheder helt op til 1000/30. Bredbånd via Kabel-TV fungerer via et coaxial-kabel, som også leverer TV-signal.

Der er ikke registreret mulighed for kobberbredbånd (xDSL) på Steinsgade 2. xDSL-bredbånd benytter det eksisterende telefonnetværk og er den mest udbredte bredbåndstype i Danmark, selvom det tilbyder lavere hastigheder end fiber og COAX.

Der er høje vejledende 4G downloadhastigheder 200 på Steinsgade 2. Mobilnetværket TDC har den bedste dækning på adressen.

TDC

200

3

200

Telia-Telenor

200

Det højeste antal blev registreret i fjerde kvartal 2009 med 709 indbrud. Siden 2010 er det årlige gennemsnit i Odense Kommune faldet med 58%. Der ses en tydelig sæsonvariation, hvor fjerde kvartal i gennemsnit har haft en 42% højere risiko for indbrud end årets øvrige kvartaler.